Forlaget SPACE POETRY blev startet i 1980 af en gruppe yngre kunstnere, som med følelsen af genialitet og samtidig at være udenfor kunstlivet i Danmark (vi havde slået os ned ude på landet i Nordjylland) gjorde det nødvendigt, at vi markerede os. Først med kunstbogen KONTAINER og året efter i 1981 ved at starte kunsttidsskriftet PIST PROTTA.
I første omgang måtte vi erkende at det ikke havde den forventede effekt. Vi blev ikke berømte, ikke engang kendte.
Vi opdagede dog at bogen og ikke mindst PIST PROTTA var et nyt rum for kunst og eksperimenter, et lille billigt og transportabelt galleri.
Samtidig har forlaget SPACE POETRY udgivet en lang række kunstbøger med forskellige kunstnere, tillige med digtsamlinger, fotobøger, dvd´er mm.
Hjemmeside: www.spacepoetry.dk




