Edition After Hand (DK)
Edition After Hand blev stiftet i 1973 af kunstneren Henrik Have på No-mark uden for Ringkøbing. Ønsket var at etablere et trykkeri, et forlag, et mulighedsfelt, hvor afstanden i tid mellem tanke og fysisk objekt (produkt) reduceres til ganske kort tid, samt skaffe kunstnere en udgivelsesmulighed for tekster, billeder og objekter som ikke kunne produceres gennem traditionelle kanaler.
Edition After Hand betragter bogen som et objekt, hvor materialitet, udtryk og udstyr er essentielle komponenter ved modtagerens håndtering og læsning. Edition After Hand udgiver bogobjekter, oversat og dansk skønlitteratur, meget andet og resten. Edition After Hand udgiver bøger med ujævne mellemrum. Edition After Hand udgør en platform for trykt materiale, der ønsker at sætte en anden dagsorden. Edition After Hands bogryg vender den anden vej. Edition After Hands udgangspunkt funderes i idiosynkrasier. Edition After Hands bøger er ofte prunkløse, ikke for overdådige, har en god typografi og skal gerne være sat med blytryk.
Edtion After Hand har udgivet bøger og objekter af Nelly Sachs, Charles Olson, Glenn Christian, Novalis, Pinocchios eventyr, Mogens Otto Nielsen, Poul Borum, Antonin Artaud, Marianne Larsen, Alison Knowles, Per Højholt, Michael Palmer, Henrik Have og mange andre ...
Edition After Hand
Forværelset v. Henrik Have
Århus afd. v. Mathias Kokholm
Hjemmeside: www.editionafterhand.blogspot.com
