milik publishing

Det grønlandske forlag milik publishing (www.milik.gl) repræsenteres af Iben Mondrup på TA. Hun er billedkunstner, teoretiker og forfatter født 1969 i København og opvokset i Grønland.

Mondrup er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har skrevet De usynlige grønlændere (Forlaget Atuagkat, 2003), en bog om sprog, kultur og identitet blandt hovedsagligt dansksprogede grønlændere. Hun har skrevet introduktionen til den roste fotokunstbog Den stille mangfoldighed af Julie Edel Hardenberg (milik publishing, 2005). I 2009 udkom hendes roman Ved slusen (ligeledes milik publishing).

Iben Mondrup har endvidere kurateret en række udstillinger med grønlandske kunstnere, og hun er stifteren af online-arkivet www.ibenmondrup.dk der rummer artikler om det postkoloniale Grønland.

«Når den grønlandske kunstner agerer antropolog» :
Iben Mondrup bidrager med et 25 minutter foredrag om bøger af grønlandske kunstnerforfattere der på forskellig vis tager livtag med det postkoloniale emne. Hun gennemgår sin egen bog De usynlige grønlændere, samt kunstneren Pia Arkes nyligt genudgivne værk Scoresbysund historier og kunstneren Julie Edel Hardenbergs bog Den stille mangfoldighed. I oplægget stilles spørgsmålet: Hvad gør den kunstneriske tilgang til antropologien så produktiv?

milik publishing er på Facebook

Kontaktinformationer:

Iben Mondrup / milik publishing
Sommerstedgade 10, 4.th
1718 København V
(0045) 23921165
ibenmondrup@gmail.com